Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Spørgsmål:

BrevkassePosted by Tor Bagger Mon, August 19, 2019 19:38:31

Hej Tor

Jeg håber du kan hjælpe mig, det drejer sig om min datter der havde hørt en melodi i radioen, men kan ikke huske hvad program det var. Hun mener det var Kim Larsen der sang, men hørte ikke tittel på melodien, han sang mange gange i teksten “ung for evigt” men det hedder den ikke. Jeg har ledt på de nye sange med Kim Larsen, der er udkommet i år men kan ikke finde den. Kan det være en anden min datter forveksler Kim Larsen med en lignende stemme. Håber du kan hjælpe mig.

Mvh Jens Chr Jensen, Svenstrup.

Hej Jens - og datter

Jeg kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvad din datter har hørt, men jeg har et godt bud: For tre år siden udgav rockbandet Volbeat nummeret "For evigt", som stadig er meget populært, og her er det Johan Olsen fra gruppen Magtens Korridorer, der synger omkvædet med de mange gentagelser af "For evigt, måske for evigt". Netop Johan Olsen kan i nogle sammenhænge lyde lidt som Kim Larsen, så for mig at se er der nogle brikker, der passer ganske godt sammen her.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.