Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Spørgsmål: De Nattergale og kontantautomaten

BrevkassePosted by Tor Bagger Mon, August 12, 2019 20:50:34

Hej Tor

Jeg kan huske (noget af) et nummer med De Nattergale, men jeg kan ikke finde det nogen steder. Jeg tror det begynder med ”Kender du det”, og så handler det om at skulle hæve penge i en kontantautomat, som ikke virker (jeg kan se, der findes en sang med Carsten Knudsen fra De Nattergale, der hedder ”Kender du det”, men det er ikke den!) Den MÅ kunne opdrives!

Hilsen Torben

Hej Torben

Det er årtier siden, jeg sidst har hørt og set den, men jeg kan godt huske nummeret, som er mere show end egentlig sang. ”Hva’ tænker de da o i æ Folketing”, som den også kaldes, er nemlig et nummer, Uffe Rørbæk spiller på et ikke-eksisterende trommesæt, hvor hver tekstlinje lyder som tromme- eller bækkenslag. Det findes ikke på nogen af De Nattergales plader, men har været med i et show og en tv-optræden.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.