Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Fotoforslag: Italiensk-lydende engelsk til koreansk bil

BrevkassePosted by Tor Bagger Mon, March 25, 2019 21:48:53

Hej!

I et reklameindslag for det koreanske bilfabrikat Hyundai spilles/synges en melodi der er blevet en ørehænger for mig. Jeg synes, at ordene lyder italienske og melodien italiensk folkemusik??? Hverken ord eller melodi er i alt fald ikke af koreansk afstamning. Kan du hjælpe?

Med venlig hilsen

Svend Erik Brink, Aalborg

Hej Svend Erik

Jeg går ud fra, at du tænker på reklamefilmen for Hyundai Tucson, og jeg forstår godt de italienske associationer. Men sangen er nu på engelsk og hedder "Lucky Lucky Lucky Me". Den er fra 1950 og er med Evelyn Knight and The Ray Charles Singers - og her skal det for en god ordens skyld nævnes, at The Ray Charles Singers var en vokalgruppe, der ikke havde noget med den senere så berømte soulsanger Ray Charles at gøre.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.