Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Ghost som musical

MusiknyhederPosted by Tor Bagger Tue, March 12, 2019 22:43:28

Idéen med at omskabe filmsucceser til musicals griber om sig i disse år, og i morgen er der dansk premiere på endnu en af slagsen. I 1990 blev filmen ”Ghost” med blandt andre Patrick Swayze og Demi Moore et af de største hits i biograferne med sin rørende historie om den unge kvinde, der får skabt kontakt til sin afdøde kæreste. Handlingen sættes nu op som musical, og naturligvis inkluderer det sangen fra filmens mest kendte scene med hovedpersonerne sammen ved en ler-drejebænk, ”Unchained Melody”.

Sangen var egentlig fra 1955, og indspilningen med The Righteous Brothers i filmen var fra 1965, men i 1990 blev den igen et gigantisk hit. Det var der ikke mange, der havde forudset, da The Righteous Brothers udgav den i 1965, for den var kun blevet indspillet som fyld til et album med duoen. Men da den også landede som B-side på singlen ”Hung On You”, valgte mange amerikanske radioværter at spille ”Unchained Melody” frem for ”Hung On You”, og en sand klassiker var født. I morgen er der dansk premiere på ”Ghost”-musicalen i Albertslund og herefter i Aalborg, Esbjerg, Vejle og København.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.