Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Spørgsmål: Den smukke Sweet Child

BrevkassePosted by Tor Bagger Mon, March 04, 2019 21:49:18

Hej Tor

Jeg er begyndt at høre Weekend Avisens podcast, der hedder ”Ingen elsker Lone Frank”. Ret interessant i det hele taget, men der er også en anden ting jeg har bidt mærke i. I afsnit to bruger de en meget smuk og stille indspilning af Sweet child of mine (ikke Guns n Roses, ikke Sheryl Crow). Kan du opklare hvem det er?

Kh Veronica

Hej Veronica

Jeg forstår godt, at denne version af ”Sweet Child O’ Mine” har fanget din opmærksomhed, for den er smuk og mærkværdigt dragende. Den er med den blot 18-årige englænder Jasmine Thompson, der som 10-årig begyndte at lægge sange på Youtube. Siden da er hendes flotte coverversioner blevet brugt i blandt andet film og reklamer – og i dette tilfælde i en podcast om kærlighed.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2055