Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

En Firestarters farvel

MusiknyhederPosted by Tor Bagger Mon, March 04, 2019 21:48:23

Det kom som et chok for mange af dem, der i 1990’erne indtog diskotekerne og undergrundsklubbernes dansegulve, da nyheden landede i dag: Keith Flint fra gruppen The Prodigy er død. The Prodigy var i flere år banebrydende på techno- og rave-scenen og fandt også vej til hitlisterne med numre som ”No Good (Start the Dance), ”Voodoo People”, ”Smack My Bitch Up” og ”Firestarter”. Prodigy betyder egentlig vidunder eller vidunderbarn, men det var ikke den slags tiltro til egne evner, der havde fået de engelske musikere til at tage navnet The Prodigy. Inspirationen kom fra synthesizeren Moog Prodigy, som blev produceret i starten af 1980’erne, og som gruppen brugte i deres tidlige år. Sanger og danser Keith Flint, der også blev kendt for sin vilde stil med strittende hår og galskab i øjnene, blev 49 år gammel.



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2054