Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

”Tommy Seebach” er tilbage i Grand Prix

MusiknyhederPosted by Tor Bagger Mon, February 18, 2019 20:15:08

På lørdag er det tid til årets danske Melodi Grand Prix, og blandt deltagerne er Teit Samsø, som mange har oplevet i hovedrollen som Grand Prix-kongen i den populære musical ”Seebach”. Sammenfaldet er ganske passende, da det i år er 40 år siden, Tommy Seebach fik sin første af tre Grand Prix-sejre. Keld Heick skrev teksten til ”Disco Tango”, og mellem linjerne var den faktisk en hyldest til Shu-bi-dua og deres pudsige tekster. Heick legede med ordene på en anden måde, end han ellers var vant til. Der var billard-ordspil om at tage kegler og stå i kø, en ”skoleridt”-hilsen til den netop afgåede undervisningsminister Ritt Bjerregaard og et omkvæd med flere referencer til menukort. På P7 Mix erkendte han dog for nogle år siden, at det nok ikke var alle, der fangede hans leg med ordene:

- Jeg tror, det gik hen over hovedet på mange mennesker. Det var jeg sådan set ligeglad med. Jeg er sikker på, Shu-bi-dua fattede, det var en hyldest til dem.



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2048