Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Spørgsmål: Den lille sigøjner

BrevkassePosted by Tor Bagger Tue, December 18, 2018 21:45:56

Hej Tor

Min mand søger den sang hvor noget af teksten er: ”den lille sigøjner der står på min vej, den lille sigøjnerdreng ham elsker jeg”. Har på en plade med Peter Sørensen og Susse World et kort stykke af denne sang. Nu har jeg søgt på nettet og hver gang kommer sangen ”jeg er sigøjner”. Og det er ikke den vi søger. Kan du hjælpe os, hvad sangen ren faktisk hedder og hvor den kommer fra og hvem der har indspillet den og gerne på dansk. Vi har fundet på nettet med Vicco Torriani fra 1953 der hedder den Du Schwarzer Zigeuner, den må da findes på dansk.

Med venlig hilsen Ole og Elisabeth Jensen


Kære Elisabeth og Ole

Selvfølgelig findes den på dansk - særligt når I husker den på dansk. Melodien er skrevet af den bøhmiske/tjekkiske komponist Karel Vacek, og den originale "Du schwarzer Zigeuner" stammer fra 1931, men allerede i 1933 fandtes "Den lille Zigøjner" i node- og tekstform herhjemme. Den ældste danske indspilning, jeg umiddelbart har kunnet finde, er Gustav Winklers fra 1952 (nu stavet "Den lille sigøjner"), men også bl.a. Katy Bødtger og Syngepigen Tove har indspillet den. Jeg har ikke kunnet finde Gustav Wincklers indspilning på Youtube eller lignende, men hvis I har adgang til en online-musiktjeneste som Spotify eller Apple Music, skulle den være til at opstøve på en af de mange Winckler-opsamlinger, der findes.

Den danske tekst kan I i øvrigt finde her.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2027