Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Når lyset igen bryder frem

MusiknyhederPosted by Tor Bagger Tue, December 04, 2018 21:51:56

Samtidig med at de digitale musiktjenester har overtaget CD’ernes rolle, har fortidens vinylplader igen fundet en plads i musikbutikkerne. Det betyder ikke bare, at ny musik ofte kan fås på LP, men også at der er skabt et marked for kvalitetsgenoptryk af ældre udgivelser, og for få dage siden genudsendte det danske pladeselskab Playground ældre plader med Savage Rose, Dan Turéll og ikke mindst Sebastians ”Den store flugt” fra 1972. ”Den store flugt” blev med sange som ”Hvis du tror du er noget”, ”Rose” og ”Når lyset bryder frem” Sebastians helt store gennembrud, men faktisk var der oprindeligt ingen, der ville udgive pladen:

- Mit selskab, Triola, sagde nej, fordi jeg forlangte, at det skulle være et dobbelt-cover med den der tegning af svanen og pigen udenpå, fortalte Sebastian til Ekstra Bladet for nogle år siden.

Sammen med en kammerat bankede han på døre overalt for at finde nogen, der ville udgive hans plade, og til sidst fik selskabet EMI den gratis mod til gengæld at give ”Den store flugt” et egentligt reklamebudget. Det viste sig at være en god beslutning, og nu kan sangene fra dengang igen nydes på frisktrykt vinyl.



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2021