Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Reggae til hele verden

MusiknyhederPosted by Tor Bagger Tue, December 04, 2018 21:50:45

Reggae er ikke længere bare musik – det er nu også officielt en del af verdens kulturarv. I sidste uge blev reggae og andre traditioner fra hele verden tilføjet UNESCOs liste over verdensarv, der også tæller blandt andet yoga og flamenco. UNESCO fremhæver reggae-musikkens funktion som middel for samfundskritik og dens evne til at give alle en stemme, og der var stor begejstring hos den jamaicanske kulturminister Olivia Grange og hendes følge, da anerkendelsen blev markeret i UNESCOs forsamling i sidste uge. Hun citerede Bob Marleys ord ”One love, one heart, let’s get together and feel alright” og inviterede hele salen til at synge med på ”One Love”.

Sangen kan måske på overfladen lyde som en simpel kærlighedserklæring, men Bob Marley skrev ”One Love” i forbindelse med en urolig tid omkring parlamentsvalget i Jamaica i 1976, hvor ”One Love” var en opfordring om at stå sammen på tværs af uenigheder.



  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post2020