Musikbrevkassen

Spørgsmål: Caspers harme faldBrevkasse

Posted by Tor Bagger Mon, April 15, 2019 21:47:25

Hej Tor

Det er ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men det generer mig altid, når der er noget jeg næsten kan huske, og så alligevel ikke kan få det på plads i hovedet. Så nu beder jeg om din hjælp. Kan du huske, at Casper Christensen udgav en plade/single som en del af noget ungdoms-tv (jeg er ret sikker på, at vi er tilbage før Tandbørsten, Mandrillen osv.)? Hvad hed den?

Mvh. Sune

Hej Sune

Ja, den kan jeg godt huske, og jeg kunne ligefrem se single-omslaget for mit indre øje, da jeg læste dit spørgsmål. Jeg har dog noget sværere ved at huske, hvordan nummeret lød, og det er ikke lykkedes mig at finde den på Youtube eller lignende. ”Det harme fald”, som den hed, blev udgivet i 1992 og var en udløber af Casper Christensens ugentlige medvirken i ungdomsprogrammet ”Transit”, hvor han blandt andet tog imod seeropkald på Den Harme Linje og havde en fast gimmick med at falde omkuld i specielle omgivelser (det er i hvert fald sådan jeg husker det). Jeg håber, det har givet en smule ro i sindet.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



Påskeblomst, hvad vil du herMusiknyheder

Posted by Tor Bagger Mon, April 15, 2019 21:46:11

Hvis man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”, som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953, og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817, i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv, som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker over hele landet om få dage.



Spørgsmål: Sportslørdags temaBrevkasse

Posted by Tor Bagger Tue, April 09, 2019 21:55:52

Hej Tor

Jeg ved ikke om du er gammel nok, men vi er nogle, der altid fulgte med i Sportslørdag og så engelsk fodbold (1980érne). Der var en fed kendingsmelodi, jeg gerne vil finde igen. Ved du hvad den hed?

Mvh. Lennart

Hej Lennart

Jo, jeg har skam også været med på holdet, der trofast tændte for ”Sportslørdag”, dengang Tommy Troelsen, Svend Gehrs og Claus Borre var kongerne af dansk sports-tv. Der var forskellige kendingsmelodier gennem årene, men det er mit indtryk, at mange regner "Reach Out" med George Duke som ”den rigtige” kendingsmelodi. I perioder er der også brugt introsange som blandt andet Mezzofortes "Garden Party", Earth Wind & Fires "In The Stone", Phil Collins’ "Something Happened On the Way to Heaven" og George Dukes "Overture". Så kan du selv gå på jagt efter den, du betragter som det mest rigtige stykke ”Sportslørdag”-musik.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



Du kom med alt det, der var digMusiknyheder

Posted by Tor Bagger Tue, April 09, 2019 21:55:13

Navnet Jens Rosendal ringer måske ikke en klokke hos alle, men Rosendal er den nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, og hans elskede sange og salmer er omdrejningspunktet i en ny bog om den 86-årige digter. Bogen bærer samme titel som hans mest kendte sang, ”Du kom med alt det, der var dig”, som over flere årtier har vokset sig til at være en af de mest afholdte fællessange.

Jens Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og da han var 50 år gammel, var han både gift og far til tre, så det stod ikke skrevet nogen steder, at han skulle forelske sig hovedkulds i en meget yngre mand. Men som lærer på Løgumkloster Højskole mødte han i 1981 den blot 19-årige Ulrik, og det var til Ulrik, han skrev sin forelskelsessang. Fordi den var så personlig, blev den på det tidspunkt lagt i skrivebordsskuffen, og først da han nogle år senere lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans med en gruppe højskoleelever, fik andre ”Du kom med alt det, der var dig” at høre. Den passede nemlig til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil gifte sig med Klods-Hans.

Lige som det tog ham mange år at springe ud som homoseksuel, tog det også mange år for denne sang at blive udbredt. ”Jeg mere kravlede end sprang. Det samme kan man faktisk sige om ’Forelskelsessang’. Den er også kravlet frem, helt uden lancering. Den begyndte med at blive sunget på nogle efterskoler og højskoler, og så har den bredt sig ud over det hele. Nu bruges den alle steder og ved alle lejligheder, både i kristne og ikke-kristne sammenhænge”, fortæller Jens Rosendal i den nye bog af Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt, som udkom i sidste uge. Jens Rosendal var kærester med Ulrik i knapt tyve år, før Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel, og efterfølgende skrev Rosendal endnu en sang til ham, ”Kærlighedssang ved et tab”. De to sange hører sammen, og kan synges på hinandens melodier. Og som Jens Rosendal pointerer i den nye bog, så er budskabet i de to sange det samme, selvom anledningerne var vidt forskellige: At livet, det er livet værd.



Spørgsmål: Dyd og moralBrevkasse

Posted by Tor Bagger Tue, April 02, 2019 22:20:22

Hej Tor

Ved du hvor jeg kan finde modet til sangen Dyd og moral

Vh Anita

Hej Anita

Jeg har været vidt omkring, men lige nu hælder jeg mod at give dig det ærgerlige svar, at der ikke er udgivet noder til "Dyd og moral". Sangen med Marguerite Viby som Frøken Dyd og Bodil Steen som Fru Moral stammer fra teatret Det Ny Scalas opsætning af "Orfeus i Underverdenen" i 1955 med danske tekster af Ewald Epe. Så kunne man selvfølgelig søge mod noderne til Jacques Offenbachs gamle operette "Orfeus i Underverdenen" ("Orphée aux enfers"), men den danske forestilling i 1955 var på nogle områder en så fri fortolkning, at det ikke for alvor giver mening, desværre.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



Gangway gør comebackMusiknyheder

Posted by Tor Bagger Tue, April 02, 2019 22:19:24

Der er gået 23 år, siden der sidst udkom et rigtigt album med det danske popband Gangway, men efter Allan Jensen, Henrik Balling og Torben Johansen fandt sammen og tog på turné for nogle år siden, er de nu klar til en ny udgivelse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde de sig bemærket med numre som ”The Mountain Song”, ”Come Back As a Dog” og ikke mindst det store hit ”My Girl and Me”, som oprindeligt udkom i 1986 og blev forsøgt lanceret internationalt et par år senere. ”My Girl and Me” handler om et kærestepar, der altid ender i druk og skænderier, men sangen rummer også nogle tekstlinjer, der har givet anledning til undren hos mange gennem årene: ”Wine is a mocker, strong drink is raging, and whomsoever is deceived thereby is not wise. Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and instructions”.

Sangskriver Henrik Balling forklarede engang i musikerbladet KODA/dk, hvordan de noget specielle formuleringer landede i sangen: "Jeg så en udsendelse om den svenske duo Hasse og Tage, som fortalte, at de lod sig inspirere af tilfældige bibelopslag. Jeg manglede noget til mellemspillet, så jeg prøvede lykken og fandt advarslen mod druk i Ordsprogenes Bog. Det passede til sangens historie, og jeg refererede også til inspirationen: "Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and Instruction". Jeg har prøvet det med bibelopslag siden, men der har det aldrig virket".

I den danske udgave af Bibelen lyder advarslen i Ordsprogenes Bog ”Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom”, hvilket også kunne være interessant at høre fremlagt i en popsang. Der er allerede frigivet flere nye sange fra Gangway, men på fredag udkommer altså hele albummet, der har fået titlen ”Whatever It Is”.



Fotoforslag: Italiensk-lydende engelsk til koreansk bilBrevkasse

Posted by Tor Bagger Mon, March 25, 2019 21:48:53

Hej!

I et reklameindslag for det koreanske bilfabrikat Hyundai spilles/synges en melodi der er blevet en ørehænger for mig. Jeg synes, at ordene lyder italienske og melodien italiensk folkemusik??? Hverken ord eller melodi er i alt fald ikke af koreansk afstamning. Kan du hjælpe?

Med venlig hilsen

Svend Erik Brink, Aalborg

Hej Svend Erik

Jeg går ud fra, at du tænker på reklamefilmen for Hyundai Tucson, og jeg forstår godt de italienske associationer. Men sangen er nu på engelsk og hedder "Lucky Lucky Lucky Me". Den er fra 1950 og er med Evelyn Knight and The Ray Charles Singers - og her skal det for en god ordens skyld nævnes, at The Ray Charles Singers var en vokalgruppe, der ikke havde noget med den senere så berømte soulsanger Ray Charles at gøre.

Med venlig hilsen

Tor Bagger



Forår og frydeligt jubelkorMusiknyheder

Posted by Tor Bagger Mon, March 25, 2019 21:47:28

Vi har for nylig passeret jævndøgn, i weekenden skifter vi til sommertid, og meteorologerne giver os grund til at tro på bedre vejr i de kommende dage efter en usædvanlig våd marts måned. Eller sagt med på en noget mere poetisk måde: ”Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er omme”. Sådan lyder det i sangen, der i sin oprindelige form på latin er den ældste kendte forårssang herhjemme.

På grund af sin gregorianske stil er der nogen, der mener, at selve melodien muligvis helt tilbage fra 1100-tallet, men i hvert fald kendes den fra slutningen af 1400-tallet, hvor Morten Børup menes at have skrevet sin ode til foråret. Børup var rektor på Aarhus Katedralskole og udgav i 1491 bogen ”Carmen Vernale”, der også er en af de titler, som hans latinske originaludgave af ”Frydeligt med jubelkor” kendes under. Den anden er ”In vernalis temporis”, som betyder ”i foråret”, og som udgør den første linje i sangen. Det Kongelige Bibliotek fortæller i en gennemgang af den historiske sang om en bog fra 1500-tallet, hvori Morten Børups sang omtales som ”en dejlig ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene synge, når de den første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen". Og disciplene, det vil sige eleverne, på Aarhus Katedralskole har siden da gennem hundredvis af år sunget foråret ind med ”In vernalis temporis”.

Aarhus er endda så nært knyttet til melodien, at den gennem mange år også har kunnet høres dagligt fra klokkespillet i tårnet på Aarhus Rådhus. Morten Børups tekst på latin er oversat til dansk flere gange, blandt andet som ”Frydeligt med jubelkor” af Frederik Moth og som ”Våren, våren er i brud”, og melodien er også forsøgt fornyet. Den store komponist Carl Nielsen skrev med en del års mellemrum hele to melodier til danske oversættelser af ”In vernalis temporis”, men det er stadig den måske tusind år gamle melodi, der oftest følger Danmarks ældste forårssang.