Musikbrevkassen

Musikbrevkassen

Brevkasse og musiknyheder

Musikbrevkassen.dk er et utraditionelt musiksite. Læs nyhedshistorier om kendte sange - Få besvaret dine musikspørgsmål i brevkassen.

Spørgsmål: Pigegruppe fra 90'erne

Bag hittetPosted by Tor Bagger Mon, February 04, 2013 10:31:09

Hej Tor

Der var en kendt amerikansk pigegruppe i 90érne. Altså før Destinys child osv. Men jeg kan simpelthen ikke huske hvem. Har du et bud?

Maya

Hej Maya

Mit bedste bud på ”amerikansk girl power” fra den periode vil være En Vogue. De blev kendt for hits som ”My Lovin’ (You’re Never Gonna Get It)”, ”Free Your Mind” og ”Don’t Let Go (Love)”, og selvom holdopstillingen ikke længere er helt den samme som i gruppens velmagtsdage, så eksisterer En Vogue stadig.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

  • Comments(1)//www.musikbrevkassen.dk/#post1016

Spørgsmål: Dansk, men ikke DmD

Bag hittetPosted by Tor Bagger Sun, September 02, 2012 17:42:42

Hej Tor

Umuligt spørgsmål: Omkring årtusindskiftet var der en dansk gruppe fremme, kort tid. Det var ikke Danser med drenge, men lidt derhenad. Kom med et bud…!

Bjarke

Hej Bjarke

Jamen, så vil mit bud være BeePop. Deres største hits var ”Mangler dig nu” og ”Vejen er åben” fra 1999, og hvis jeg ikke husker helt galt, var der vist også en form for samarbejde med Klaus Kjellerup fra netop Danser med drenge. Jeg håber, det er et svar, der hjælper dig i mål.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post933

Garth Brooks klar til comeback

Bag hittetPosted by Tor Bagger Sun, December 06, 2009 22:22:26
Kort tid efter årtusindskiftet trak en af 90’erne allerstørste countrystjerner sig tilbage for at være helt tæt på sine tre døtres opvækst, men i denne uge gør Garth Brooks comeback. Den amerikanske sanger står bag hits som If Tomorrow Never Comes, The Thunder Rolls og Friends in Low Places, og han har ladet sig overtale til at give faste shows i Las Vegas – men ikke på helt almindelige vilkår. Aftalen med spillestedet Wynn indebærer nemlig, at han udelukkende optræder fredag, lørdag og søndag 15 uger om året, at han med et privatfly kan være tilbage i hjemmet mandag morgen, og at han kan tage sit engagement op til overvejelse hver tredje måned. Den første Garth Brooks-koncert i årevis finder sted på fredag i Las Vegas.

  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post387

Arkiv: Historierne bag hittet

Bag hittetPosted by Tor Bagger Wed, January 02, 2008 14:01:37

På Musikbrevkassen.dk finder du vej til historien bag hittet, anekdoter om de kendte sange og anderledes informationer om populære plader. Listen udvides løbende og er inddelt alfabetisk efter gruppens/solistens navn eller efternavn: http://musikbrevkassen.dk/baghittet.html

  • Comments(0)//www.musikbrevkassen.dk/#post3